Fremtidens klasseværelse
Moderne undervisning skal forberede eleverne til karrierer og udfordringer, der endnu ikke findes. Her er et kig på forskningsbaserede tendenser, som du bør holde øje med, og ressourcer, der kan hjælpe din skole med at forberede eleverne til det næste trin.
Undervisningen i klasseværelset er under udvikling
Uddannelsesområdet udvikler sig hurtigere end i nogen anden periode i nyere historie. Hos både undervisere og familier er der en stadig større opmærksomhed på, at nutidens læseplaner er nødt til at udvikle sig for at kunne opfylde de krav, der stilles i morgendagens virkelighed. Ud over at skulle kunne bruge diverse værktøjer og teknologien skal eleverne også udvikle nye færdigheder i at løse vanskelige problemer, samarbejde effektivt og udtrykke idéer på nye måder.
For at få en bedre indsigt i disse forandringer indgik Google for Education et samarbejde med et globalt team af fokusere og analytikere med henblik på at undersøge evidensbaserede forandringer i klasseundervisningen.
Nye tendenser i klasseundervisningen
En samtale med Chris Stephenson
Head of Computer Science Education Strategy, Google
Hvordan forventer du, at uddannelsen i informationsteknologi ændrer sig i løbet af det næste årti? Hvordan vil den være anderledes end i dag?
Informationsteknologien gennemgår en kolossal forandring i øjeblikket, og jeg tror, at den tendens vil fortsætte og sandsynligvis få endnu mere fart på. De seneste ti år har været karakteriseret af store forbedringer af læringsmiljøet for informationsteknologi, hvilket blandt andet giver sig udtryk i væksten inden for blokbaseret programmering. Endnu vigtigere er det måske, at ønsket om virkelig at inspirere alle elever har sat nyt fokus på ikke blot, hvad vi underviser i, men hvordan vi gør det. Jeg mener, at skiftet over til mere forskningsprægede og inddragende undervisningspraksisser og -metoder vil blive ved med at forbedre vores evne til at engagere og inspirere alle elever. Så hvis jeg skal se ti år frem i tiden, håber jeg, at vi sikrer alle elever de it-færdigheder, der er nødvendige for at få succes i den globale økonomi.
Hvordan ser det ud, når uddannelsen i informationsteknologi og STEM fungerer godt? Hvordan ser det ud, når dette ikke fungerer effektivt?
Som med enhver anden form for undervisning er en god undervisning i informationsteknologi eller STEM der, hvor alle elever er dybt engagerede i virkelig at lære, og hvor alle elever, uanset deres endelige karrieremål, lærer, hvordan man løser problemer og udtrykker løsningsmodeller gennem brug af værktøjer og strategier fra den virkelige verden. Med hensyn til informationsteknologi og STEM i særdeleshed ved vi, at dette fungerer markant dårligere, når eleverne i klasseværelset ikke afspejler diversiteten i samfundet som helhed. I sådanne tilfælde handler vores største udfordring om, hvem der ikke er i klasseværelset, hvilke elever der ikke får disse muligheder og ikke kan se sig selv få succes inden for disse discipliner i fremtiden.
Hvilke grundlæggende elementer skal være til stede for at opnå en effektiv uddannelse i informationsteknologi i skolerne?
Jeg mener ikke, at informationsteknologi adskiller sig fra andre akademiske fag i forhold til de grundlæggende elementer. Først og fremmest er det afgørende med veluddannede undervisere, der udviser begejstring for faget og underviser i det på en måde, der er relevant og inspirerende for alle elever. Og lige så vigtigt er det med elever, der er engagerede, inspirerede og tager imod læring. Og sidst, men ikke mindst, undervisere, der har adgang til de værktøjer, der understøtter undervisning og læring i dette fag.
En samtale med Rob Houben
Skoleleder, Agora
Hvorfor tror du, at flere og flere skoler fokuserer på elevstyret læring? Hvad mener du er de største fordele?
Skolerne er endelig begyndt at indse, at man ikke kan tvinge eleverne til at føle sig engagerede og motiverede. Vi ved, at det ikke er den enkeltes IQ, men tværtimod dennes engagement og motivation, der er nøglen til succes. Så hvis vi kan tage udgangspunkt i elevens interesser, kan vi opbygge færdigheder og viden ud fra dette fundament. Så sker indlæringen i et meget højere gear, og eleverne er hjulpet godt i gang med at blive interesserede i at lære hele livet igennem.
Fortæl os dit bedste eksempel på, hvordan du har oplevet elevstyret læring blive brugt i praksis.
På Agora havde vi en elev, der forklarede os om atombomben. Så har vi andre elever, der reparerer bilmotorer. Og andre igen, der har skabt vores digitale skolemiljø og startet deres egen virksomhed i en alder af 16. En anden af vores elever lærte sig selv koreansk og gav koreanske gæster rundture på skolen. Jeg har set elever starte projekter op på egen hånd og ende med en gruppe på 15 eller endda 30 andre elever, der sammen arbejder hen mod at nå målene med deres fælles projekt. Og jeg har set projekter startet af 13-årige elever, som i løbet af projektet har fået voksne eksperter med i projektet på frivilligt basis en dag om ugen.
Hvilke grundlæggende elementer skal være på plads for at opnå en effektiv elevstyret læring?
Indstillingen hos medarbejderne og underviserne er altafgørende. Man er nødt til at glemme alt om, hvad man ved om undervisning, og hvordan en skole organiseres, og i stedet tage udgangspunkt i, hvad man virkelig ved om indlæring. Man skal starte med elevens personlige mål og personlige læringsforløb, og det betyder at starte med noget, som eleven ønsker at lære, skabe eller gøre og så give eleven muligheden for at fejle og reflektere over dette i sit læringsforløb. En "underviser" skal bruge al sin viden til at stille de rette spørgsmål og hjælpe eleven med selv at reflektere over tingene og ikke blot forklare dem. Det gør eleverne i stand til at styre deres egen læringsproces. Det behøver man ikke forudplanlagte kurser, hold, skemaer eller aldersgrupper for at kunne gøre.
En samtale med Anneli Rautiainen
Leder af Innovation Unit, den finske nationalstyrelse
Hvordan mener du, at den faglige udvikling vil udfolde sig i løbet af de næste 10 år?
Faglig udvikling skal i fremtiden være kontinuerlig og en del af enhver persons arbejdsliv. Undervisere og skoleledere skal have en individuel undervisningsplan, som inkluderer selvrefleksion og refleksion over kollegers arbejde. Evner vil i fremtiden blive vigtigere end viden i vores hurtigt omskiftelige verden. Onlinelæring vil udvikle sig yderligere. Læring vil ske i læringsfællesskaber, der kan være globale eller lokale.
Beskriv effektiv nytænkning i klasseværelset med højst 10 ord.
Effektiv nytænkning i klasseværelset skabes i samarbejde med eleverne.
Hvilke grundlæggende elementer skal være til stede, for at skolerne og underviserne kan forny undervisningen på en effektiv måde?
Der skal være en kultur på skolen, hvor der er fokus på samarbejde. Underviserne og eleverne skal have et læringsfællesskab, hvor der er en kontinuerlig læring og vidensdeling. Skolelederens opgave er at skabe muligheder for, at læringsfællesskaberne kan mødes og arbejde sammen.
En samtale med dr. Tim Bell
Professor, University of Canterbury
Hvordan har du oplevet, at uddannelsen i informationsteknologi har udviklet sig inden for de seneste år?
Det vigtigste, jeg har bemærket, er, at vi ikke underviser i det på den måde, vi altid har gjort, fordi vi gerne vil gøre undervisningen tilgængelig for andre end blot dem, der altid har følt sig tiltrukket af dette fag. Samtidig er it blevet mere centreret omkring mennesket. I 70'erne og 80'erne var vi flere om at dele én computer, og vi måtte skiftes til at bruge denne begrænsede ressource. Nu skifter den enkelte mellem at bruge flere forskellige computere, og vi har mange overvejelser omkring de enheder, vi køber, så det er vigtigt med en god brugeroplevelse. Det betyder, at der sættes stadig større pris på udviklere, der har fokus på software centreret omkring mennesket, og denne diversitet får stadig større prioritet. Inden for uddannelse har dette betydet et skub hen mod at give en bredere gruppe af elever mulighed for at udvikle en vision for, hvordan de kan få en rolle inden for dette felt. Men vi har lang vej endnu på den her front.
Hvordan forventer du, at uddannelsen i informationsteknologi ændrer sig i løbet af det næste årti? Hvordan vil den være anderledes end i dag?
Jeg kan ikke forudsige fremtiden, men den fremtid, jeg gerne ville se, er en fremtid, hvor alle medlemmer af samfundet føler, at de er i stand til at deltage i vores stadig mere digitale verden. Ud over at skabe nye ting skal vi sandsynligvis også til at foretage nogle fornuftige valg omkring, hvordan vi vil bruge og regulere de nye teknologier, uanset om vi bruger dem til de sociale medier, AI eller kvanteberegning. Det kræver et veloplyst samfund at tage gode beslutninger omkring dette og dermed også uddannelse i informationsteknologi.
Hvordan ser det ud, når uddannelsen i informationsteknologi og STEM fungerer godt? Hvordan ser det ud, når den ikke fungerer effektivt?
Når den fungerer godt, tror jeg, at vi vil se undervisere, der føler sig trygge ved at undervise i det, og som kan se formålet med det. Når den ikke fungerer godt, er der en ulige adgang til god uddannelse, både i forhold til ressourcer, men også i forhold til adgang til selvsikre og kompetente undervisere.
Hvilke grundlæggende elementer skal være til stede for at opnå en effektiv uddannelse i informationsteknologi i skolerne?
Det er nødvendigt med en god støtte fra skoleledelsen og skolevæsenet på alle lag, og underviserne skal have mulighed for at lære, hvordan de skal undervise i faget (f.eks. ikke kun lære programmering, men også hvordan man underviser i programmering). Det er en stor forandring, og ressourcerne til dette (tid og penge) er svære at finde i de fleste uddannelsessystemer.
En samtale med Amanda Timberg
Head of Talent Outreach & Programs, EMEA, Google
Hvorfor tror du, at så mange skoler har skiftet fokus over på at forberede eleverne på arbejdsmarkedet?
Det er blevet sværere at få et godt job, og i og med at et stort antal elever efter at have forladt skolen eller universitetet ikke har kunnet finde et arbejde, der udnyttede deres uddannelse, er skolerne og de offentlige myndigheder blevet mere opmærksomme på dette. I Storbritannien vurderer den offentlige instans OFSTED f.eks. skolerne på elevernes videre færden, dvs. de kontrollerer, om dem, der har forladt skolen, er kommet i arbejde, er gået i gang med en videreuddannelse eller er kommet i lære. Det har i højere grad gjort skolerne ansvarlige for at sikre, at eleverne guides videre til et af de næste trin efter skolen. Så dette ansvar har sammen med skolernes pligt til at sikre elevernes videre udvikling ført til dette skift af fokus.
Hvilke færdigheder er der størst efterspørgsel på fra arbejdsgivere såsom Google?
De forskellige jobs har forskellige krav til de kvalifikationer, som en person som minimum skal have for at være egnet til den pågældende rolle. Eksempelvis kræver et job inden for jura anden erfaring end et job inden for markedsføring. Når det drejer sig om de professionelle kompetencer og egenskaber, vi søger, vil jeg dog fremhæve et par stykker: Intellektuel nysgerrighed, samarbejdsevner, evnen til at håndtere uventede situationer, og at personen er robust og inkluderende.
Hvordan er en nyuddannet godt forberedt på arbejdslivet i en arbejdsgivers øjne?
Eftersom nyuddannede typisk mangler egentlig arbejdserfaring, ser arbejdsgiverne efter andre indikatorer på, at den nyuddannede vil kunne klare jobbet godt. Tidligere akademiske præstationer eller fritidsaktiviteter bruges ofte som sådanne indikatorer, f.eks. karakterer, lederroller eller erfaring med at arbejde i teams. Ved en jobsamtale noterer rekrutteringsmedarbejderne sig, om den nyuddannede kan kommunikere effektivt, udviser engagement og virker passioneret omkring arbejdet.
Beskriv "livsfærdigheder" med højst 10 ord.
Ubesværet og vedholdende navigation gennem livets mange muligheder og udfordringer.
En samtale med Markus Hohenwarter og Stephen Jull
Grundlægger/CEO og COO, GeoGebra
Hvordan har du oplevet, at STEM-uddannelsen (Science, Technology Engineering and Mathematics) har udviklet sig inden for de seneste år?
Bortset fra den nu generelt globale genkendelse af forkortelsen, hvilket i sig selv er et tegn på den stadig større værdi og vigtighed, der lægges i videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik, så må jeg sige, at det vigtigste må være tilføjelsen af "arts" (kreative fag), hvilket giver forkortelsen STEAM. STEAM har nu i endnu højere grad åbnet op for nye muligheder og for endnu flere elever, der måske ikke ville have følt sig begejstrede for det, der før var et pensumområde målrettet mod dem, der elsker matematik. Fra vores perspektiv på GeoGebra finder man matematikken alle vegne – også i de kreative fag, og den er kernen i nytænkning og udforskning. Og altså, hvem kan ikke lide at udforske nye ting?
Hvordan forventer du, at STEM-uddannelsen ændrer sig i løbet af det næste årti? Hvordan vil den være anderledes end i dag?
Det, som eleverne klager mest over i skolerne, er relevansen af læseplanen i forhold til deres hverdagsliv – nu og i fremtiden. STEM-fag har allerede fået en højere status blandt eleverne, om ikke andet så fordi alle elever bruger, skaber og har indflydelse på teknologierne. Skolerne har mulighed for at udnytte denne interesse og færdighed i teknologi til brug i læringsprocessen. Her hos GeoGebra synes vi, det er fantastisk at udforske læringen i de forskellige STEM-fag, og for os vil den største ændring måske komme gennem påvirkningen fra de AR-baserede teknologier – herunder GeoGebras 3D AR-app – der giver mulighed for en praktisk udforskning af de fysiske og matematiske egenskaber i den verden, der omgiver os. Når eleverne kan gå ind i og gennem en formskiftende tesserakt ved hjælp af AR-teknologien efter at have gennemgået bogen A Wrinkle in Time i faget engelsk, vil de få en forståelse af 4D-teorien på en måde, der ikke tidligere var mulig.
Fortæl os dit bedste eksempel på, hvordan du har set STEM-uddannelsen blive brugt i praksis.
Dette er et umuligt spørgsmål, for der er så mange og forskellige eksempler, at det er helt umuligt at udpege kun et. Det ville være for let bare at fremhæve noget fra det globale GeoGebra-fællesskab af undervisere og elever, så jeg vil i stedet pege på det ofte brugte, men aldrig kedelige, alternativ – rumrejser – eller i dette tilfælde "nærmeste rum". Jeg taler her om projektet "Legomand i rummet" udført af elever fra Toronto. Når man kan få mere end knap 3 mio. visninger af et STEM-projekt udført af elever, ved man, at man har gjort noget rigtigt :) Hvis der kom en ny mission, tænker jeg, at en indlysende udvidelse af missionen ville være at sende en telefon med for at indsamle sensordata og dermed optage og vise missionen i GeoGebra.
Hvilke grundlæggende elementer skal være til stede for at opnå en effektiv uddannelse i informationsteknologi i skolerne?
Hvis der er ét fælles træk for al god undervisning, så er det gode undervisere, som deler deres glæde og entusiasme for læring med deres elever. Inddragende STEM-undervisning af høj kvalitet kræver ikke nødvendigvis teknologi. Men … hvis man har gode undervisere, et støttende og inddragende læringsmiljø, og man så også tilsætter den bedste teknologi, så begynder det at blive virkelig spændende.
En samtale med Michael Bodekaer Jensen
Grundlægger, Labster
Hvordan mener du, at virtual reality vil udvikle sig i løbet af de næste 10 år? Hvilken indvirkning kan det have på undervisningen i skolen?
Virtual reality-hardware vil blive markant bedre hen over de næste 10 år. Forbedringer af den visuelle opløsning og ydeevnen vil gøre det umuligt at skelne mellem den virtuelle og den virkelige verden, og langsomme indlæsninger vil være fortid, samtidig med at fuldt udstyrede headsets kommer ned under en pris på 100 USD og bliver meget mindre generende at have på. Vi vil også komme til at se, at f.eks. haptiske handsker bliver almindeligt tilbehør, hvilket vil gøre oplevelsen endnu mere fordybende. VR-læringsoplevelser, der er live og fokuseret på samarbejde, vil i kombination med direkte oversættelser til hundredvis af sprog fuldstændig ændre konceptet med "undervisning i klasseværelset" til et "virtuelt globalt klasseværelse". Hvis det bruges på rette måde, vil det give underviserne mulighed for at give eleverne oplevelser, der ikke før har været mulige. Forestil dig bare, at man kunne undervise i naturvidenskab på den internationale rumstation med elever fra hele verden, eller at man kunne skrumpe ind til størrelsen på en DNA-streng, så man sammen i praktiske øvelser kunne manipulere molekyler, eller at man kunne rejse tilbage i tiden og udforske det gamle Rom og gennemleve vigtige historiske begivenheder – samtidig med at man sad trygt og sikkert i et fysisk klasseværelse.
Hvorfor tror du, at nye teknologier såsom VR og AR har opnået et så stort momentum og en så betydelig interesse inden for de seneste år?
Selvom selve konceptet VR ikke er specielt nyt, så har nye, teknologiske fremskridt inden for de seneste år nu gjort det muligt at producere VR-udstyr, der både er billigt og har en høj nok kvalitet til at give en god og virkelighedstro brugeroplevelse. Der er måske nok stadig behov for forbedringer, men VR er meget tæt på at blive et mainstreamprodukt på grund af 1) de løbende teknologiske forbedringer i kombination med 2) den stadig større kvalitet af indhold specifikt udviklet til VR og 3) forskning, der beviser effektiviteten af brug af VR i undervisningen. Sidste år lancerede Arizona State University verdens første biologikursus, der foregår via VR. Dette samarbejde mellem ASU, Google og Labster har givet elever fjernadgang til at udføre laboratorieforsøg i VR – noget, der ganske enkelt ikke var muligt tidligere. Eleverne kan få adgang til laboratoriet, når det passer ind i deres dag og bruge lige så meget tid, de har brug for. Kurset har været en stor succes, og allerede nu har tusindvis af elever deltaget.
Fortæl os dit bedste eksempel på, hvordan du har set virtual reality blive brugt i undervisningen.
Sidste år lancerede Arizona State University verdens første biologikursus, der foregår via VR. Dette samarbejde mellem ASU, Google og Labster har givet elever fjernadgang til at udføre laboratorieforsøg i VR – noget, der ganske enkelt ikke var muligt tidligere. Eleverne kan få adgang til laboratoriet, når det passer ind i deres dag og bruge lige så meget tid, de har brug for. Kurset har været en stor succes, og allerede nu har tusindvis af elever deltaget.
Beskriv virtual reality med højst 10 ord.
VR giver virtuelt alle elever lige adgang til uddannelse.
En samtale med Dan Lindquist
Expeditions Product Manager, Google
Hvordan mener du, at virtual reality vil udvikle sig i løbet af de næste 10 år? Hvilken indvirkning kan det have på undervisningen i skolen?
Virtual reality har gennemgået mange ændringer gennem de seneste par år, i takt med at teknologien har udviklet sig, og virksomhederne har fået en større indsigt i, hvilke anvendelser VR bedst egner sig til. Da VR i første omgang blev almindeligt kendt hos forbrugerne, blev det hovedsageligt brugt inden for spil og underholdning. Nu oplever vi dog et skift henimod en mere pragmatisk brug inden for uddannelse og virksomheders brug i forbindelse med f.eks. arkitektur. Jeg tror, at hardwarepriserne for VR-enheder vil falde drastisk inden for de næste par år, og det vil give skolerne mulighed for at integrere dem i deres teknologiske portefølje. Og samtidig med at priserne falder, vil enhederne blive mere avancerede og have skærme med en højere opløsning og hurtigere processorer. Det vil ske sideløbende med udrulningen af 5G-højhastighedsnetværk, hvilket alt sammen vil sikre bedre og mere detajlerige VR-miljøer, der virkelig får brugerne til i endnu højere grad at føle, at de befinder sig et andet sted. Inden for uddannelse vil VR-oplevelser blive brugt til at give eleverne oplevelser, der er vanskelige eller endda umulige at give dem i dag. Google Expeditions gør det for eksempel muligt at tage eleverne med på ekskursioner til fjerntliggende steder uden at skulle kæmpe med besværlige logistiske problemer, og virksomheder som Labster gør det muligt for eleverne at arbejde i fuldt udstyrede laboratorier, uden at de har fysisk udstyr eller materiale. Der udvikles flere og flere af disse programmer, så eleverne på den måde får adgang til en lang række forskellige oplevelser – og investeringen i helt specifikt undervisningsmateriale bliver langt mindre.
Hvorfor tror du, at nye teknologier såsom VR og AR har opnået et så stort momentum og en så betydelig interesse inden for de seneste år?
VR og AR har begge dele skabt nye måder at engagere eleverne på, der ganske enkelt ikke var mulige tidligere. Eleverne kan udforske et simuleret miljø eller en simuleret genstand i high fidelity og lade nysgerrigheden få frit løb og blive inspireret til at stille unikke spørgsmål ud fra det, de har observeret. Det større engagement hjælper eleverne med at fordybe sig i og indhente viden om et emne.
Underviserne elsker også at se, hvor begejstrede eleverne bliver, når de inddrager VR og AR i undervisningen, så de finder på en masse nye måder at integrere teknologien i deres undervisning på. I takt med at flere og flere undervisere finder frem til de bedste måder at integrere VR og AR i undervisningen, bliver det også lettere for andre undervisere at følge deres eksempel.
Hvordan foregår det, når virtual reality bliver anvendt på en effektiv måde i undervisningen? Hvad er en ineffektiv anvendelse?
Vi er meget begejstrede, når VR integreres på en sådan måde, at det giver en ekstra dybde og indlevelse i en allerede planlagt lektionsplan, i stedet for at man prøver at bruge VR som erstatning for en egentlig lektion. Undervisere, der bruger VR på en god måde, bygger undervisningen op til selve VR-oplevelsen gennem relevante sammenhænge og giver derefter eleverne adgang til selve VR-oplevelsen. Nogle gange kan det være svært at få eleverne til at lytte til underviseren, mens de udforsker VR-miljøet, så vi opfordrer til, at man veksler mellem de to. Underviseren lader eleverne udforske VR i et par minutter, derefter bliver de bedt om at tage deres headsets af, så underviseren kan stille dem spørgsmål og tale direkte til dem. Det betyder, at eleverne får udbygget deres læring gennem VR-oplevelsen, samtidig med at deres opmærksomhed fastholdes.
Fortæl os dit bedste eksempel på, hvordan du har set virtual reality blive brugt i undervisningen.
Vi besøgte et hold, hvor eleverne fik undervisning i arkæologi og oldtidens civilisationer. Underviseren lagde ud med at fortælle eleverne om de gamle mesoamerikanske civilisationer og deres historie. Da eleverne havde fået et indblik i denne historie, satte underviseren dem i gang med en VR-rundvisning i Chichen Itza, så de selv kunne se og udforske ruinerne.
Efter VR-rundvisningen gik underviseren tilbage til at fortælle om arkæologi og hvordan arkæologer kan indhente viden ved at studere de genstande, en civilisation har efterladt sig. Underviseren fremhævede, at genstandenes egenskaber kan fortælle os forskellige ting, f.eks. hvordan man kan udlede, at en bestemt civilisation brugte buer til at jage, hvis man finder et pilehoved.
Underviseren anvendte derefter augmented reality til at vise en række mesoamerikanske genstande og spurgte eleverne, hvad de mente, de kunne lære om civilisationen ud fra hver enkel genstand. Eleverne kunne studere genstandene fra alle vinkler, som om de befandt sig fysisk i klasseværelset.
Underviseren udnyttede på allerbedste vis både AR og VR til at lære eleverne om de emner, de gennemgik.
Beskriv virtual reality med højst 10 ord.
Det tætteste, vi kommer på teleportering eller en tidsmaskine.
Se tendenser inden for undervisning efter land
Se, hvordan forskellige lande i verden fornyer undervisning og læring.
Udforsk globale perspektiver
Hør, hvordan førende undervisere fra hele verden deler deres holdninger til fremtidens undervisning, og hvordan skoler og undervisere kan hjælpe med at forberede eleverne på disse forandringer.
Få mere at vide i Undervisercenter
Udbyg dine egne færdigheder med professionelle læseplaner og vejledte læringsforløb, der hjælper undervisere med at tilegne sig strategier til anvendelse af Google for Education-værktøjer for at forbedre læringsoplevelsen.
-
Digitalt ansvar
Lær eleverne færdigheder til brug på nettet
Lær vigtige færdigheder i målrettede søgninger på nettet og tilpasning af din browseroplevelse.
-
Computational Thinking
CS First
Gør informationsteknologi tilgængelig for dine elever med dette videobaserede pensum, der er udviklet til undervisere, som skal i gang med at undervise i informationsteknologi.
-
Elevstyret læring
Hjælp eleverne med at offentliggøre deres arbejde på nettet
Lær eleverne, hvordan de bruger de digitale værktøjer til at skabe og udgive deres arbejde på nettet til en offentlig målgruppe.
-
Livsfærdigheder og forberedelse til arbejdslivet
Flere måder at bruge teknologien på til at motivere elevgrupper
Få mere at vide om, hvordan du styrer samarbejde, så du kan hjælpe eleverne med at opnå tilfredsstillende og vellykkede gruppeprojekter.
-
Samarbejde i klasseværelset
Motivation gennem samarbejdsværktøjer på nettet
Giv eleverne mulighed for selv at styre gruppearbejde og samarbejde ved hjælp af Google Docs og Google Drev.
-
En god forbindelse mellem forældre og skolen
Del dine elevers arbejde med resten af skolen
Brug Google Sites til at fremvise og fremhæve elevernes arbejde.
-
Nytænkende pædagogik
Brug indlæringsmodeller til at tilpasse undervisningen
Lær de sidste nye strategier for integration af Google i undervisningen ved at læse, se videoer og lave aktiviteter som en del af dette kursus.
Kom godt i gang
Udforsk nye områder inden for klasseundervisning
Få mere at vide om de vigtige tendenser, der har indflydelse på uddannelse i dag, og som definerer uddannelse i fremtiden.