Gå til indhold
Nu har Gemini yderligere databeskyttelse. Chat med Gemini for at spare tid, tilpasse undervisningen og inspirere til kreativitet.
Nu har Gemini yderligere databeskyttelse. Chat nu.

North Carolina State University gør undervisning og læring mere samarbejdsorienteret og kreativ

Udfordring

NC State benyttede sig tidligere af ældre mailsystemer, Cyrus IMAP og GroupWise, der ikke levede op til elevernes og personalets krav. Eleverne kunne ikke bruge deres mail til ret meget pga. den begrænsede lagerplads, og personalet havde planlægningsproblemer, fordi folk brugte forskellige kalenderprogrammer. "Det var ikke let at planlægge et møde med en, der ikke brugte den samme kalender. Du var nødt til at ringe til vedkommende og sende mails frem og tilbage for at finde ud af, hvornår det kunne lade sig gøre," forklarer Stan North Martin, director of Outreach, Communications and Consulting på NC State Universitys Office of Information Technology.

Både elever og personalet stødte på forhindringer, når de forsøgte at samarbejde. Administratorerne havde f.eks. svært ved at finde en effektiv metode til at tage noter under personalemøder. “Med Microsoft Word vidste man aldrig, om den version, man havde, var den nyeste eller ej. Det var en temmelig klodset arbejdsgang," siger Martin.

"Det er en af de ting, der har ændret campus mest – at få alle på den samme platform og bruge den samme mail og kalender."

Stan North Martin, director of Outreach, Communications and Consulting i Office of Information Technology på NC State University

Løsning

Frustrationerne over manglende mailplads og kalenderproblemer kombineret med begrænsede samarbejdsmuligheder førte til, at universitetets it-chef nedsatte et udvalg til at se på hostede muligheder til eleverne, herunder Google Workspace, Microsoft Live og Zimbra. Udvalget analyserede omkostninger og fordele, hvorefter de bad eleverne om at deltage i fokusgrupper for at afgrænse mulighederne. Efter at have testet de forskellige værktøjer og modtaget personlige demonstrationer og feedback fra eleverne valgte universitetet at implementere Google. Muligheden for at integrere forskellig software og hardware spillede en markant rolle i NC States beslutning. "På daværende tidspunkt fungerede Microsofts løsning reelt kun med Internet Explorer," siger Sarah Noell, der er chef for Google Service Team og Assistent Director på Office of Information Technology. "Vi havde et stigende antal Mac-computere på campus.

Mange af de studerende brugte allerede Google, så for dem var det et let valg." I mellemtiden nedsatte it-chefen et andet udvalg på campus til at evaluere Google Workspace til undervisere og administrativt personale. Deres hovedkriterie var at finde en løsning, der ikke krævede de store omvæltninger i arbejdsgangene. Det kræver en vis tilpasning at gå fra en lokalt forankret løsning til en skybaseret, men skepsissen for ændringer viste sig at være ubegrundet. De fleste undervisere tog velvilligt imod overgangen til Google, fordi de havde set, hvor godt det fungerede for eleverne. Visse medlemmer af det administrative personale var i første omgang modvillige, husker Noell, men deres klager er stort set ophørt, siden de for alvor er kommet i gang med at bruge Google Workspace. I dag administrerer Noells team 180.000 Google-konti, hvoraf ca. 75.000 er aktive. Dimittender fra NC State har mulighed for at beholde deres konti for altid, og mange af dem har inaktive konti.

Tilmeld dig her for at få opdateringer, indsigt, ressourcer og meget mere.