Warwickshire College Group henter internationale eksperter ind i klasselokalet med Google Apps for Education og Classroom

Classroom-appen har været en stor omvæltning og gjort det muligt for eleverne at lære, uanset hvor de er.

Paul Rabone, professor i elinstallation på Rugby College, Warwickshire College Group

Udfordring

For to år siden havde de studerende på WCG adgang til Google Apps, mens lærerne kun havde adgang til Gmail. Færre end 200 ud af de mere end 15.500 studerende benyttede sig af Google Drev, i vid udstrækning fordi lærerne ikke havde adgang til Google Apps og derfor ikke tilskyndede de studerende til at bruge det. "Vi havde Rolls-Royce-udgaven af apps, men lærerne vidste ikke, hvordan de skulle hjælpe de studerende med at bruge Google Apps og udnytte de mange muligheder", siger Yousef Fouda, chief technology officer hos WCG. Lærerne var fortrolige med brugen af Microsoft Office og Outlook og overvejede derfor ikke at skifte systemer. Fouda så muligheden for at anvende teknologien mere effektivt, så lærerne kunne spare tid, og de studerende kunne få en mere samarbejdsorienteret læringsoplevelse.

Løsning

Fouda var ikke i tvivl om, hvordan han skulle nå sit mål om at oprette et teknologikyndigt økosystem: Han lancerede Google Apps for Education til lærerne, introducerede Google Classroom på alle campusser og udstyrede såvel studerende som lærere med Chromebooks. De studerende brugte allerede Google Apps for Education, og lærerne var vant til Gmail, så løsningen levede fuldt ud op til WCG's mål om at introducere teknologi, der gør studerende og lærere i stand til at oprette forbindelser, arbejde og dele. Målene fører direkte til brug af Google Hangouts, Google Drev og Google+. Brugen af Google Apps for Education spredte sig hurtigt og organisk på tværs af campusser. Fouda introducerede omkring 100 lærere for Google Apps for Education, og de opmuntrede efterfølgende yderligere 600 lærere til at tage teknologien i brug. I dag er 4.000 studerende og lærere aktive på Google Apps hver eneste dag – en dramatisk stigning fra de 200 studerende for to år siden.