Google Chromebooks hjælper med at forberede eleverne til en ny æra inden for digital undervisning på King Solomon Academy

Jeg tror, at Google Apps og cloud computing forbereder mine elever på samarbejdsorienterede onlinemiljøer, der bliver mere og mere relevante på moderne arbejdspladser og for dem, der tager højere uddannelser. Chromebooks og Google Apps har allerede haft en enormt gavnlig virkning på deres indlæring.

Bruno Reddy, tidligere lærer

Udfordring

På King Solomon Academy ses udvikling af it-kompetencer som en faktor i at forberede eleverne til universitetet, til livet og til fremtidige karrierer, og akademiet tror fuldt og fast på, at it-færdigheder bedst læres, når de anvendes på andre fagområder, hvor de er med til at understøtte det generelle pensum. I denne forbindelse spiller det en meget stor rolle at have adgang til den rigtige teknologi. Akademiet blev imidlertid forhindret i at nå sine mål, da ikke alle elever havde adgang til en computer enten i timerne eller derhjemme. Lærerne skulle reservere ikt-lokalet lang tid i forvejen for at give eleverne adgang til nettet og spildte værdifuld tid og energi på at vente på, at pc'erne startede op.

Løsning

Som Google Certified Teacher havde Bruno Reddy, overlærer i matematik på King Solomon Academy, hørt om Google Chromebooks og deres brug i skolerne. Chromebooks er bærbare computere uden harddiske, hvor intet gemmes på enheden, og alle systemer og programmer åbnes via webbrowseren. Dette giver eleverne mulighed for at få adgang til oplysninger og tjenester i skyen på ganske få sekunder. Akademiet implementerede 66 Chromebooks, så syv elever hvert år får deres egen, personlige enhed.